Bliv uddannet i nye produktionsteknologier

Hvis FabLab skal understøtte din virksomhed kræver det, at du ved, hvordan du bruger de nye produktionsteknologier. Derfor har vi udviklet en række kurser, der kan få dig godt i gang – uanset hvordan du planlægger at bruge FabLabbet.

Selv verdens mest avancerede værktøjer gør kun en forskel, hvis du ved, hvordan det skal bruges. Derfor har vi udviklet en række intro- og certificerings-kurser, der klæder dig forsvarligt på til at bruge den enkelte maskine i FabLabbets maskinpark på egen hånd.

LÆS MERE HER: Certificering

Med certificeringen får du den grundlæggende viden om de enkelte maskiner, og kurset giver samtidig adgang til at booke FabLabbets maskiner, når det passer dig.

LÆS MERE HER: Booking af maskiner og lokaler

Hvis du ønsker at tage dine FabLab-evner til et højere niveau, tilbyder vi som de første i Danmark makerforløbet FabAcademy i samarbejde med det anerkendte universitet MIT. Her er underviserne nogle af de førende eksperter inderfor deres felt, og gennem forløbets seks måneder lærer du alle FabLabbets teknologier at kende - i både teori og praksis.

LÆS MERE HER: FabAcademy