Desktop CNC-maskine

Hvad er en Desktop CNC-maskine?

En Desktop CNC (Computer Numeric Control) maskine kan fræse fx printplader i kobber, små detaljerede objekter i bløde materialer (som træ, model-blokke, voks) eller støbeforme. 

Fremgangsmåde - kort fortalt

Det kræver et 3D CAD program at generere et objekt som kan fræses og et CAM program til at fortolke dataet og generere positionerings- og bevægelsesinstruktioner. 
Emnet der skal fræses ”opspændes” i maskinen med dobbeltklæbende tape. Til printplader benyttes 3M dobbeltklæbende tape. Til små modeller eller støbeforme kan du bruge ”tæppe-tape”.
Ønsker du en mere detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden, kan du hente en maskinguide til Desktop CNC-maskine her.
 

Materialer

Materialer: Træ (på nær eksotiske typer træ som kan producere giftigt støv), kemisk træ, machineable waxes (normalt et miks af mikrokrystallinsk voks med opløst plastik), skum, akryl, polyacetat, POM, PCB materiale.
Da processen producerer meget fint luftbåret støv, er det meget vigtigt, at du ikke fræser i materialer, som ikke er beregnet til det. Fx skal du undgå bl.a glasfiber og kulfiber pga. Epoxy-støv som er allergifremkaldende. Skal du fræse printplader, skal det være af typen ”Pertinax”/FR2.



Specifikationer 

Model

Roland ”MonoFab” SRM-20 Precision Milling Machine

Maks. x akse

203,2 mm

Maks. y-akse 

152,4 mm

Maks. z-akse 

71 mm

Maks. vægt

2 kg